Udbudsfremme
Plantefonden har siden 2023 bidraget til, at der i Danmark produceres plantefødevarer, der er attraktive for både forbrugere og industri under hensyntagen til miljø- og klima.
Plantefonden har siden 2023 bidraget til, at der i Danmark produceres plantefødevarer, der er attraktive for både forbrugere og industri under hensyntagen til miljø- og klima.
Nogle af de store udfordringer på udbudssiden består i at sikre tilstrækkelig viden, den rette kvalitet, tilgængelighed og en større volumen i produktionen og udviklingen af danske plantefødevarer. Derfor arbejder Plantefonden målrettet på at fremme udbuddet af plantebaserede fødevarer.
Der skabes stadig flere nye produkter og eksperimenteres med dyrkningsmetoder i jord og akvakultur, indførsel af nye og genindførsel af historiske sorter, ligesom der arbejdes med nye former for forarbejdning, så nye typer plantefødevarer kan imødekomme forbrugernes behov.
Her kan f.eks. smag eller viden om den ideelle ernæringsmæssige sammensætning i et forarbejdet produkt, eller om hvorvidt en råvare egner sig til humant konsum være en udfordring.
Vi skal blive bedre til at sikre, at det der produceres og afsættes, også er det, der fungerer for forbruger, samfund og miljø på både kort og langt sigt. Derfor arbejder Plantefonden med:

Innovationen skal tage højde for både menneskers og naturens sundhed, men også en hel række andre ting som f.eks. anvendelsesmuligheder og tilgængelighed. De komplekse krav kalder på helhedsorienterede løsninger, hvor parter der supplerer hinandens viden arbejder sammen fra projektidé til forbruger.
Det samarbejde er også afgørende for succesfulde produktlanceringer. Det er vigtigt, at nye produkter er gennemtestet for bl.a. kvalitet, sundhed, lødighed og forbrugeraccept, før de kommer på markedet. Produktlanceringer, der giver anledning til negative madoplevelser, kan have negativ effekt på indsatsen for at gøre danske plantefødevarer mere attraktive.
Et andet vigtigt element er gennemsigtighed. Vi har brug for at vide, hvad vores mad er lavet af, hvor den kommer fra, og hvilke produktionsmetoder der er blevet anvendt. Derfor er f.eks. sporbarhed noget producenter af plantefødevarer skal forholde sig til.
Det gælder produkters sporbarhed i den direkte forbrugerkommunikation og i forhold til viden og dataopsamling om fødevarekvalitet og oprindelse gennem hele værdikæden.


Et sidste opmærksomhedspunkt er skalering og effekt. Hvis den danske produktion af plantefødevarer skal bidrage mærkbart til de politiske målsætninger om bl.a. klimareduktioner, så kræver det, at vi kommer op i en meget større volumen, end det er tilfældet for produktionen i dag.
Derfor vil fonden støtte op om tiltag, der bidrager til at øge den samlede volumen af råvarer til plantefødevareproduktionen, hvad enten de dyrkes til lands eller til vands.