Udnyttelse af danske sidestrømme til udvikling af et velsmagende plantebaseret alternativ til kød (Bedre end Kød)

2026

Projektet har til formål at udvikle og markedsmodne et nyt, velsmagende dansk plantebaseret alternativ til kød baseret på sidestrømme fra dansk landbrug og fødevareproduktion, herunder bælgfrugtflager, kartoffelprotein, rapskage og pektinrigt frugtpulp.

I dag går betydelige mængder næringsrige bioressourcer tabt eller anvendes til lavværdiformål, selvom de rummer stort potentiale som fødevareingredienser. Projektet adresserer udfordringen ved at udnytte danske sidestrømme til et attraktivt fødevareprodukt, hvor både smag, pris og funktionalitet er i top. Projektet etablerer en sammenhængende værdikæde fra råvareleverandører til slutbruger. Produktet udvikles i tæt samarbejde med primær-/fødevareproducenter og testes i praksis i en større kantine, så produktudvikling kobles til reel anvendelse. Projektet vil således demonstrere, hvordan underudnyttede ingredienser kan danne grundlag for attraktive fødevarer, øge udnyttelsen af danske bioressourcer og styrke efterspørgslen efter plantebaserede produkter samt udvikle nye markedsmuligheder for sidestrømme og på den måde bidrage til at øge værdien af danske planteafgrøder og accelerere den grønne omstilling af fødevaresektoren.

Abonnér

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste nyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Fakta om projektet

Projekttitel

Udnyttelse af danske sidestrømme til udvikling af et velsmagende plantebaseret alternativ til kød (Bedre end Kød)

Projektdeltagere

Spora ApS, DTU, Teknologisk Institut, KMC, ISS

Projektperiode

Januar 2027 til oktober 2029

Bevilget beløb

3.878.987 kroner

Indsatsområde

Styrkelse af hele værdikæden