Plantebaseret, patientcentreret ernæring til skrøbelige ældre på tværs af hospital og kommunal rehabilitering (PLANT-AGE)

2026

En stigende andel af befolkningen bliver ældre, og i 2035 forventes 20 % at være over 70 år. Ældre har nedsat appetit, øget behov for næringstæt kost, og risikoen for underernæring er særlig høj efter sygdom og i overgangen mellem hospital og kommunal rehabilitering.

Sundheds- og klimaomstillingen er udfordrende hos sårbare ældre, hvor accept, smag, konsistens samt højt protein indhold er afgørende. Der mangler viden om hvordan plantebaseret ernæring kan anvendes klinisk forsvarligt hos ældre i ernæringsrisiko. PLANT AGE udvikler og tester en ny tværsektoriel ernæringsmodel for ældre patienter i risiko for underernæring. Indsatsen kombinerer tidlig opsporing, individuel ernæringsplan, systematisk diæ-tistopfølgning og ernæringsværter. Patienterne får økologiske, lokale og klassiske grønsagsretter. Projektets mål er at undersøge, om flere patienter får dækket deres energi- og proteinbehov. Sekundært undersøges effekter på indlæggelsestid, genindlæggelser, mortalitet, funktionsevne og udskrivelse til eget hjem samt effekter på inflammation og tarmmikrobiom. Projektet skal danne grundlag for en skalerbar model for grøn, klinisk ernæring i fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen.

Abonnér

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste nyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Fakta om projektet

Projekttitel

Plantebaseret, patientcentreret ernæring til skrøbelige ældre på tværs af hospital og kommunal rehabilitering (PLANT-AGE)

Projektdeltagere

Region Hovedstaden, Bispebjerg & Frederiksberg Hospital, Frederiksberg Kommune, Københavns Universitet, Godis Grønt

Projektperiode

Januar 2027 til december 2029

Bevilget beløb

12.244.226 kroner

Indsatsområde

Styrkelse af hele værdikæden