Mørkt grønt fra muld til mund (MULD)

2026

Mørkegrønne grøntsager er næringstætte fødevarer og bidrager væsentligt med vitaminer og mineraler, som er særligt vigtige i en sund og klimavenlig kost med flere grøntsager og mindre kød og mejeriprodukter.

Men det ser ikke lyst ud for de mørkegrønne grøntsager – de er underrepræsenterede i danske kostvaner og i professionelle køkkeners råvareforbrug, og den danske produktion har endnu ikke udnyttet sit fulde potentiale i hverken volumen eller sortiment. Projektet ”Mørkt grønt fra muld til mund” har derfor til formål at styrke både producenterne og forbruget af de sunde mørkegrønne grøntsager fra Danmark. Gennem faglig afgrænsning af råvarekategorien og test af redskaber, opskrifter og demonstrationsformater i offentlige og private køkkener vil projektet gøre mørkegrønt til en prioriteret råvarekategori. Samtidig skal projektet styrke værdikædedialogen og adressere produktionsbarrieren ved at koble dansk primærproduktion med foodservice gennem implementeringsguide, kravspecifikationer til offentlige udbud — så afsætningen af danskproducerede, økologiske mørkegrønne grøntsager øges i takt med efterspørgslen.

Abonnér

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste nyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Fakta om projektet

Projekttitel

Mørkt grønt fra muld til mund (MULD)

Projektdeltagere

AXEL MÅNSSON A/S, Dangrow Group A/S, Kokken på kanten, Hotel- og Restaurantskolen, Comwell Hotels A/S, COMPASS GROUP DANMARK A/S, Aarhus Kommune, Region Hovedstaden

Projektperiode

Oktober 2026 til juli 2029

Bevilget beløb

3.334.900 kr.

Indsatsområde

Øge andelen af plantebaseret mad i offentlige og private storkøkkener og foodservices