Projektet bruger eksport som motor for øget dansk produktion og udbud af økologiske plantebaserede råvarer med det formål at styrke dansk selvforsyning og forsyningssikkerhed til nære eksportmarkeder.
Projektet bygger videre på erfaringer, som viser, at danske landmænd og producenter har svært ved at løfte produktion til eksport, bl.a. grundet kompleksitet i grossistveje, kundekrav og logistik. Da det danske hjemmemarked er for lille til at skabe stabil volumen og investeringslyst hos landmænd, kombinerer projektet udbuds og efterspørgselsfremme med sektorbrobygning i én samlet indsats. Projektet etablerer en operationel samarbejdsform og model, hvor primærproducenter, forarbejdning, grossister og professionelle køkkener samarbejder om kvalitet, volumen, udbud og efterspørgsel. Tyskland og Østrig fungerer som udvidede hjemmemarkeder med i alt ca. 100 mio. forbrugere og en foodservicekanal på ca. 20 mio. daglige måltider. For at sikre, at efterspørgslen omsættes til dansk produktion, inddrages både primærled og forarbejdning gennem frontløberforløb, kompetenceudvikling, matchmaking og grossistsamarbejder. BioFach anvendes som internationalt træfpunkt for relationer og formidling.

