Growing Denmark: Styrket eksport af dansk frugt og grønt (GROW DK)

2026

Projektet udvikler et dansk frugt- og grønt eksportkonsortium bestående af 10 virksomheder med det formål at styrke eksporten af danskproduceret frugt og grønt.

Projektet tager afsæt i den danske frugt- og grøntsektors fælles styrkepositioner og adresserer en situation præget af udfordret national produktion og øget international konkurrence. Den primære aktivitet er et eksportfremstød i form af fælles dansk deltagelse på den førende internationale frugt- og grøntmesse Fruit Logistica i Berlin. Gennem et partnerskab mellem Landbrug & Fødevarer og SEGES Innovation samles aktører på tværs af værdikæden, og der opbygges et eksportfællesskab for producenterne, som styrker deres synlighed og markedsadgang. Dansk frugt og grønt positioneres gennem dokumenterede styrker inden for fx økologi, fødevaresikkerhed, kvalitet, ansvarlige arbejdsforhold samt bæredygtig produktion baseret på rent grundvand og høj forsyningssikkerhed. Projektet bidrager dermed til øget international efterspørgsel, forbedret konkurrenceevne og en langsigtet styrkelse af dansk frugt- og grøntsektor gennem eksportdrevet vækst.

Abonnér

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste nyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Fakta om projektet

Projekttitel

Growing Denmark: Styrket eksport af dansk frugt og grønt (GROW DK)

Projektdeltagere

Landbrug og Fødevarer F.M.B.A., SEGES Innovation P/S

Projektperiode

Januar 2027 til juni 2029

Bevilget beløb

6.390.061 kroner

Indsatsområde

Øge efterspørgslen på danske plantefødevarer på eksportmarkederne