Grøn Råvare Omstilling – med danske økologiske afgrøder (GRO)

2026

Formålet er at skabe øget og stabil afsætning af økologiske planteprodukter ved samtidig at udvikle de danske professionelle køkkener og understøtte danske landmænds omstilling til dyrkning af relevante afgrøder.

Projektet skaber både efterspørgsel og udbud, så værdikæden styrkes og forsyningssikkerheden for danske økologiske råvarer øges. I projektet er der fokus på dokumentation, videreformidling og opskalering, så metoderne kan anvendes bredt af aktører udenfor projektet. Der udvikles og gennemføres omstillingstjek i landbruget, og viden implementeres i økologirådgivningen. Parallelt gennemgår de professionelle køkkener et dokumenteret udviklingsforløb, så råvarerne implementeres i måltider tilpasset brugernes præferencer. Aurion og Bælgkompagniets viden om råvarekvalitet, forarbejdning og afsætning sikrer høj kvalitet og økonomisk optimering i værdikæden. Solhjulets indsigt i køkkenernes efterspørgsel sikrer, at de rette råvarer bliver tilgængelige på markedet. Projektet bidrager direkte til Plantefondens mål om at styrke værdikæderne, skabe nye markeder og accelerere omstillingen fra foder- til fødevareproduktion hos primærproducenterne. 

Abonnér

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste nyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Fakta om projektet

Projekttitel

Grøn Råvare Omstilling – med danske økologiske afgrøder (GRO)

Projektdeltagere

Innovationscenter for Økologisk Landbrug P/S, Økologisk Landsforening, Velas P/S, Bælgkompagniet, Aurion

Projektperiode

Januar 2027 til september 2029

Bevilget beløb

7.769.646 kroner

Indsatsområde

Styrkelse af hele værdikæden