Etablering af dansk quinoa-værdikæde (DAQVA)

2026

Formålet med projektet er at etablere den nødvendige forarbejdningskapacitet for dansk økologisk quinoa og dermed muliggøre udviklingen af en samlet dansk værdikæde fra produktion til anvendelse.

I dag udgør manglende rensekapacitet og fødevaregodkendelse en central flaskehals, som begrænser både produktion og afsætning af dansk quinoa. Projektet etablerer en proceslinje til rensning, farvesortering og pakning, som sikrer, at danskproduceret quinoa har den kortest mulige vej fra mark til måltid og har den højeste renhedsgrad (99,5%). Dette skaber grundlag for øget dyrkning blandt danske landmænd, reducerer afhængigheden af import fra Sydamerika og styrker forsyningssikkerheden. Sideløbende arbejder projektet for at styrke afsætning og anvendelsen af dansk økologisk quinoa på det danske marked. Projektet bidrager dermed til at øge både udbud og efterspørgsel og understøtter en langsigtet opskalering af dansk plantebaseret produktion.

Abonnér

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste nyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Fakta om projektet

Projekttitel

Etablering af dansk quinoa-værdikæde (DAQVA)

Projektdeltagere

Bælgkompagniet ApS

Projektperiode

Maj 2026 til december 2027

Bevilget beløb

2.203.928 kr.

Indsatsområde

Øge volumen i dansk plantefødevareproduktion til lands og til vands